
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Netværksfinansiering
3. februar @ 19:00 - 20:30
Netværksfinansiering for
Thy Event & Naturcenter
Her kan du se hvor langt vi er nået i vores støttekampagne, og at der stadig er plads til flere støtter.
Målet er minimum at rejse 1,5 million, men meget gerne mere og det kan du læse grunden til længere nede .
Tilkendegivelser pr. 17. februar
Tilkendegiv din støtte i formularen. Klik her
Sammen skaber vi et fyrtårn for Nordthy!
Invester i Nordthys fremtid og vær med til at bevarer et levende kultur- og eventcenter.
Vi i Nordthy ved, at vores område har så meget at byde på. Vi har en storslået natur, et rigt kulturliv og ildsjæle, der brænder for at skabe noget unikt. Men vi oplever også, at Nordthy nogle gange bliver overset. Med Thy Event & Naturcenter ønsker vi at skabe et fyrtårn for Nordthy – et sted, der tiltrækker besøgende, skaber arbejdspladser og giver os alle en grund til at være stolte.
Hvorfor støtte Thy Event & Naturcenter?
Thy Event & Naturcenter er ikke bare et eventcenter – det er et sted, hvor mennesker mødes, kreativitet blomstrer, og fællesskaber skabes. Med faciliteter som sportshal, restaurant, fitnesscenter og musikscene samt den storslåede nordjyske natur som ramme, tilbyder vi alt fra guidede ture og workshops til koncerter og firmaarrangementer.
Vores fundament er stærkt. Vores cateringforretning har siden begyndelsen været en hjørnesten i Thy Event & Naturcenter og en pålidelig indtægtskilde. Men for at kunne vokse og imødekomme gæsternes behov, skal vi tage næste skridt.
Hvad vil vi opnå?
Vi har klare planer for, hvordan vi kan forbedre og udvide Thy Event & Naturcenter:
- Opgradering af værelser: Mange værelser har i dag fælles badefaciliteter, og dette får alt for ofte gæster til at vælge os fra. Vi vil modernisere værelserne, så de fleste får private badeværelser og skabe en oplevelse, der lever op til gæsternes forventninger.
- Forbedring af fællesarealer og udenomsarealer: Vi vil skabe hyggelige og funktionelle opholdsområder samt forbedre belægningerne omkring centret for at gøre stedet endnu mere indbydende.
- Udvikling af nye koncepter: Musikscene – Et kreativt rum til stand-up, musik, foredrag og workshops – med fokus på lokale talenter og spirende kunstnere. Kombinerer cykelture i Nordthys smukke natur med lækre picnic-oplevelser. For at nævne et par stykker.
Hvorfor netværksfinansiering som lån?
Efter nøje overvejelser har vi valgt at lån er den primære form for støtte i vores netværksfinansieringskampagne. Denne model er både den letteste at administrere og den mest sikre for dig som investor. I modsætning til en gaveordning, hvor vi skulle betale skat af de indkomne midler, giver lånemodellen os mulighed for at fokusere 100% på at investere i udviklingen af Thy Event & Naturcenter. Samtidig sikrer vi, at du som investor får en fast rente og en klar tilbagebetalingsplan.
Hvordan fungerer det?
Vores netværksfinansieringskampagne løber frem til 23. februar 2025. Når du deltager, tilkendegiver du anonymt, at du ønsker at støtte os med et bestemt beløb. Du forpligter dig først, når vi har nået vores minimumsmål på 1,5 millioner kr. Det betyder, at du kan være helt tryg ved, at din investering kun bliver aktuel, hvis kampagnen opnår det nødvendige grundlag for succes.
Du kan låne os penge til en fast rente:
- Lånebeløb: Fra 1.000 kr. –
- Rentesats: 3,5%
- Forventet tilbagebetalingstid: 6 år.
- Tilbagebetaling: Årlige afdrag
- Lånetype: Ansvarligt lån
Tilbagebetalingen starter når effekten kommer af investeringerne, som forventes at ske inden for 2 år.
Belønninger
Som tak for din støtte tilbyder vi små belønninger, der passer til din investering. Vi ønsker at holde belønningerne enkle og ligeværdige, så fokus er på projektets fællesskab.
- Fra 1.000 kr: Dit navn på vores “Vennevæg” på hjemmesiden og et digitalt takkekort. (Hvis du ønsker det)
- Fra 5.000 kr: Ovenstående plus en invitation til vores “Thy Event & Naturcenter – Støtternes Dag” – en særlig begivenhed for vores støtter.
- Fra hver 10.000 kr: Ovenstående plus et gavekort til en middag for 2 personer i Restaurant Bjerget.
Minimumsgrænse og mål
For at kunne realisere vores vision skal vi rejse minimum 1,5 millioner kr. Din støtte vil gøre en direkte forskel og være med til at skabe et økonomisk bæredygtigt Thy Event & Naturcenter til gavn for hele lokalområdet, med opblomstrende kultur og flere arbejdspladser.
Sammen kan vi gøre en forskel!
Lad os sammen vise, at Nordthy er meget mere end bare smuk natur. Ved at investere i Thy Event & Naturcenter er du med til at skabe et levende kultur- og eventcenter, der kan tiltrække besøgende fra nær og fjern og give os alle endnu en grund til at være stolte af vores område.
Invester i Nordthys fremtid – støt Thy Event & Naturcenter i dag!